Kropsterapi til bosteder og institutioner
På bosteder og i institutioner lever mange mennesker med psykiske, følelsesmæssige eller fysiske udfordringer. Her kan kropsterapi være en nænsom og virkningsfuld vej til at skabe ro, kropskontakt og en bedre fornemmelse af sig selv – især for dem, hvor ord, samtale og kognitive tilgange kan være udfordrende eller grænseoverskridende.
Kropsterapi støtter borgeren i at:
- Mærke kroppen og finde tryghed i sansningen
- Skabe kontakt til åndedrættet og indre ro
- Regulere uro og afspænde nervesystemet
- Forløse spændinger, chok og traumer – på egne præmisser og i eget tempo
- Styrke grænsesætning, selvfornemmelse og nærvær
Hvordan jeg arbejder
Min tilgang er rolig, rummelig og traumesensitiv. Jeg arbejder med stor respekt for det enkelte menneske – og altid med udgangspunkt i borgerens eller den unges behov og grænser.
Behandlingen kan foregå i et afskærmet rum eller på beboerens eget værelse, hvis der er plads til briksen og det giver mere tryghed. Jeg arbejder nænsomt med kroppen, åndedrættet og nervesystemets naturlige respons – uden at presse eller forcere noget.
Relation og tillid er centrale elementer i mit arbejde. Derfor vægter jeg at skabe en rolig og genkendelig kontakt fra gang til gang.
Hvordan forløbet kan se ud
Jeg kommer ud til jeres bosted eller institution med egen briks og skaber en tryg ramme omkring behandlingen.
- Hver session varer ca. 45 minutter
- Jeg behandler 1:1 og tilpasser forløbet individuelt
- Der kan laves enkeltbesøg eller forløb over flere uger eller måneder
- I skal blot stille et lokale til rådighed – jeg medbringer alt nødvendigt udstyr
Vi planlægger i fællesskab, hvad der giver mening for jer – både fagligt og praktisk.
Kropsterapi kan især støtte mennesker med:
- Stress, angst eller indre uro
- PTSD, dissociation eller belastningsreaktioner
- Sanseforstyrrelser eller nedsat kropskontakt
- Udviklingsforstyrrelser og følelsesmæssige reguleringsvanskeligheder
- Oplevelser af overvældelse, alarmberedskab eller følelsesmæssig nedlukning
Et fagligt samarbejde med respekt og fleksibilitet
Jeg indgår gerne i samarbejde med det pædagogiske og tværfaglige personale – med forståelse for de rammer og vilkår, I arbejder under. I er altid velkomne til at tage en faglig dialog med mig om borgerens trivsel, behov og eventuelle hensyn.
Kontakt og samarbejde
Vil I høre mere om, hvordan kropsterapi kan blive en tryg og støttende del af jeres tilbud?
- louise.broch@live.dk
- 28 72 59 17
- Køre fra Jylland